Firstbuyers – Import af Brugskunst

29. april 2016
Google Hjælp KLIK HER
Lasse Skov KLIK HER

Udpakning, udpakning og udpakning. Vi arbejder på højtryk men behøver nok ekstra hjælp for at nå det til lagersalget.

28. april 2016

Der er vanvittigt mange ting i en 40 ft. high cube container, og det er kun den første i år. De næste 2 uger går med at pakke ud, rengøre produkterne og gøre klar til lagersalg.

En måned senere 27. april 2016

Så kom containeren hjem. Efter 7 uger på oceanerne er den endelig kommet til Danmark. Alle de produkter vi fik produceret og pakket på den anden side af jordkloden står nu i Hov. Det er altid spændende at åbne containererne når de kommer hjem. Den lange rejse kan af og til “stresse” produkterne. Det værste er det kondensvand der udvikles inde i containeren, det kan varierer meget.

19. marts 2016

Efter forrygende dage i Filippinerne går turen nu hjemad. Hvor lagersalg og markeder venter. Vi skal dog lige hjem først. Turen går fra El Nido via Manila, Denpasar, Doha og København til Hov. Nu er det bare at komme hjem i kulden og vente på at containeren kommer til Danmark. Første del at projektet er nu overstået, indkøbene er gjort, varerne er pakket og containeren afskibet. Det er altid spændende at se hvordan produkterne er når de kommer til Danmark. En tur på 6-7 uger over oceanerne kan ændre på produkternes tilstand. Næste fase bliver at få solgt alle de spændende varer vi har med hjem. Vi har solgt ca. 1/3 del af containeren forud, så der er stadig salgsarbejde at gøre. Der bliver holdt lagersalg, taget på kræmmermarkeder og sansynligvis lavet en pop up butik i Århus til efteråret.

17. marts 2016

Så er det farvel og på gensyn. Vi har haft mange vidunderlige oplevelser og mødt masser af nye producenter, det har været fantastisk. Der er også gamle producenter vi har kendt de sidste 12 år, det bliver ikke et farvel men et på gensyn. Der har været masser af udfordringer i forbindelse med helligdage og forskubbet regntid men det hele lykkedes til sidst, dog med et par ugers forsinkelse. Nu er vores falmilie mættet af indtryk og vi glæder os til at få varerne hjem. Dennegang har vi ikke selv bestemt hvad der skal hjem, men det har været jer derude der har lavet bestillingerne og vi har sat produktionen igang. En meget spændende proces for os. Vi ses til lagersalg lørdag d. 21/5, søndag d. 22/5 og mandag d. 23/5 Kl. 10.00 til 16.00 – Der er kaffe på kanden. Adressen er: Møllemarken 6 Hov, 8300 Odder. Vi har to uger tilbage herude, derfor tager vi til Filippinerne for at se på et par hvide sandstrande og holde lidt ferie, efter 3 måneder med ganske få fridage.

16. marts 2016

De sidste hektiske timer med pakning og færdiggørelse af produkter. Mille får lige undervisning i hvordan man laver en træmaske og gør den klar til maling. Derudover fik vi lige en ide om at lave studenterhuer til ænderne. Ideen er egentligt nogle uger gammel og vi har fået mormor og Anita til at tage nogle pap-studenterhuer med. Vi havde bare ikke tiden til at få det lavet. Den sidste dag spurgte vi en af vores producenter om han kunne snitte en studenterhue. Han hentede straks et stykke træ og en kniv. Mindre end 20 minutter og 3-4 forsøg efter havde vi en flot håndskåret studenterhus. Så skulle den lige males i de rigtige pantonefarver. Dem fik Janne blandet efter en farveskala på henden ipad. Det blev et meget fint resultat. Vi glæder os til at monterer huerne på ænderne når det hele kommer til Danmark.

15. marts 2016

I vores søgen efter produkter der er på lager og kan leveres samme eller næste dag er vi kommet til et sted der nærmest minder om Aladdins hule. Vi startede med at gå ind i en lille butik med front mod vejen. Det var vanvittigt så dyb butikken var og alle de forgreninger den havde. Ydermere var den i flere etager og det hele bygget op af bambus. Jeg lærte engang i min læretid at så længe det knager holder det. Det må være bambuskonstruktioner der henvises til. Der var vel over 40 ansatte i denne labyrint af en butik og fabrik, men ingen steder mere end 2-3 personer. Vi mødte en træskærer i hulen, der var ved at lave en træskulptur på 2 meter. Han havde brugt 3 uger og manglede lige en uge mere inden den var færdig. Herude er det iøvrigt kvinderne der bestemmer når det kommer til handel. Som mand oplever jeg, at når det kommer til endelige prisforhandlinger, leveringsbetingelser og mængder kan det kun løses af Janne. De kigger ganske enkelt igennem mig for at finde en kvinde at løse tingene med. Det er faktisk en underlig fornemmelse at opleve denne form for ” køns diskrimination”. Jeg lever med det. På billedet nedenfor skal der overdrages varer og tælles, der er kun kvinder på billedet og flere generationer af dem og det er ikke tilfældigt.

14. marts 2016

Så kom den første truck og de første 45 m3 bliver pakket. Det er et fint puslespil at få det hele stablet og stampet. Vi er 8 mand der pakker og og 4 der forbereder de sidste ting til pakning. Det hele skal køres på langs af Bali, sejles til Java og derefter køres 300 km mere. En tur på 2-3 dage afhængig af hvor lang køen er ved færgen til Java. Så det skal pakkes godt. Det er dog ikke færdigt med det, vi jagter stadig produkter til containeren og alle kneb gælder. Noget transporterer vi selv på scooteren andet får vi sendt fra producenten. Vores tilgang er ikke mere hvad koster varen men, kan du leverer idag?, har du en truck?, du får først pengene om 4 dage? Det går forbavsende godt. Vi har lige tømt en butik med katte i træ. Vi fortsætter imorgen med at shoppe.

13. marts 2016

Panik før lukketid. Vores fornemmelse var at vi manglede at købe 3 til 5 m3 varer for at fylde containeren. Men der er lige et par leverandører der ikke kan nå at få det sidste med, så det blev til 8 til 10 m3. Vi regnede lige det hele igennem igen og fandt ud af at vi havde pakket tingene så godt sammen at der var plads til yderligere nogle kubikmeter. Så nu jagter vi 12 til 14 kubikmeter. Vi har en enestående mulighed for at købe alt det vi normalt ikke får plads til. De fleste producenter arbejder kun efter bestillinger så vi skal lede efter guldet, og vi har fundet det. Jeg har endelig fået købt min drømme budda, skåret i et stykke hårdt træ med de helt rigtige smilerynker, det var ham eller ingen. Mille og Janne har tømt udstillingen hos en andeproducent, de var helt oppe at køre, som anden på coke. Men det var også et scoop næsten 400 forskellige ænder, det bliver ikke bedre. Vi købte også 25 håndskårne hænder, der bruges til børnestole. Vi har altid solgt godt af dem, men har allerede købt en del. Men Mille kom med ideen om at lave dem antik hvide, det havde producenten aldrig set før. Når en producent ikke har set noget før så er vi tændte. En god og hård dag med masser af indtryk.

12. marts 2016

Hermed gårdsdagens afskedsbillede. Bilen med de 9 bordfolk på vej hjem. Ingen fotoshop og ingen opstilling for fotografen, de kørte hjem som de kom, dog uden bordene. En tur på 25 km ned ad bjerget. Idag kom den glade stenhugger med sine stenkrukker. Murji tæller alle varerne op når de bliver leveret. Indtil nu har alle leveret nøjagtigt det aftalte, bare ikke lige til tiden, men det går. Stenmanden havde kalkuleret sine sten til at fylde 9 m3, men de fyldte kun 4 m3, så vi skal lige rundt at finde noget mere til containeren.

11. marts 2016

Tingene går hurtigt og langsomt. Det vælter ind med produkter men ikke alle producenterne kan helt levere på aftalte dag. Bordmanden skulle levere to borde den 10 marts, som skal med den første truck, men de kom ikke. Derfor tog jeg ned til ham i formiddags for at sætte lidt skub i tingene. Jeg kom ved 12 tiden, og de sov til middag. Jeg fik vækket et par stykker og de lovede at bringe bordene op kl. 15.30. Ceremonier og middagssøvn går altid forud for aftaler. Senere på dagen kom de, efter aftale og til tiden, det var yderst festligt. En lille undseelig pickup af meget gammel dato med to borde på hver 300 kg og 9 mand ombord, ja 9 mand og endda i noget der lignede feststemning. Bordene blev læsset af med grin og kommandoer. Så blev der givet hånd og sagt på gensyn, hvorefter de kørte igen. Et vanvittigt scenarie. Derudover var der lige en lille overraskelse mere den dag. Efter at have tjekket den muslimske helligdagskalender og den balinesiske besluttede vi at trucke til Surabaya den 15/3 og den 16/3, men nu viser det sig at den landsby vi pakker i har en særlig helligdag den 16/3, og det er efter vores oplysninger kun den landsby på hele Bali der har denne helligdag. Der er ikke noget at diskuterer den 16/3 er no go. Vi har nu fået flyttet det hele en dag tilbage, hvilket betyder vi får lidt ekstra travlt.

10. marts 2016

Det kan måske være lidt svært at forestille sig hvor meget 110 m3 varer fylder, men det er ret meget. På nuværende tidspunkt har vi fået ca. 50 m3 varer ind og har gennem de sidste tre dage fået dem pakket sammen til lidt under 30 m3. Det er vores motto at det er bedre at presse containeren end at presse producenten. Besparelser på fragten er bedre end besparelser på produkterne. Det kræver lidt almindelig logistisk tænkning at få tingene pakket rigtigt sammen, noget vi elsker at tumle med, men som balineserne generelt ikke betragter som så vigtigt. Vi har oplevet det igen og igen siden vi startede import herudefra. Derfor er en del af denne rejse også at lave et pakkekoncept som balineserne kan bruge, også når vi ikke er her. Det handler basalt om at vide hvad det samlede indkøb til containeren indeholder og så pakke noget småt ind i noget lidt større og tilsidst i noget stort. Vi plejer at sige tre-i-en så er det godt, lidt mindre kan gøre det. Normalt handler vi ind efter dette princip for at spare fragt. Nogle gange køber vi ekstra store ting andre gange ekstra små ting for at få pakningen til at gå op. Dennegang har det imidlertidigt været kunderne der har købt det meste, så det har været rigtigt spændende at få pakningen til at gå op. Vi syntes faktisk det er gået ret godt til nu, men det er altid det sidste der er det sværeste. Containeren rummer 75 m3 så der er et stykke endnu.

8. marts 2016

Så er det igen tid at sige farvel. Det er altid så trist. Mormor og Anita flyver hjem til Danmark efter 14 dage herude. Amalie, Rikke og Anne Sofie flyver til Manilla og Filipinnerne for at synge karaoke, drikke øl og dykke på nogle af de utallige koralrev. Vi andre er lidt nostalgiske og må samtidigt sige farvel til Sanur beach, hvor vi har fået mange gode svømmeture og meget godt morgenmad med en fantastisk udsigt. Derudover skal vi også tage afsked med villaen, vi flytter til Ubud hvor vi samler alle produkterne til containeren. Farvelfornemmelsen må vi ganske enkelt spises væk så der er købt æbletærte med kanel, chokoladekage, cheesecake, donuts, 2 slags vandbakkelser og frugttærte. Rikke og Anne Sofie var de glade givere. Det meste smagte nu ens. Om det skyldtes de lokale bagere eller vores farvelfornemmelse ved vi ikke. Hele afskeds scenariet mindede os også om at vi selv snart skal hjem, det er nok det værste(smiley).

6. marts 2016

Overraskelse! En af vores producenter har lige meldt ud at han ikke kan producerer 10 m3 af de varer vi har bestilt. Heldigvis kan de komme med den næste container og være hjemme rettidigt. Men det betyder at vi hurtigt skal have købt nye varer for at fylde containeren og hvad der først var en øv situation, har nu udviklet sig til ren shopamok. Vi har to dage til at købe 10 m3 og det er sjovt. Ikke tænke på alverdens forretnings mæssige aspekter, bare købe. Det er blevet til adskillige træfigurer, reoler, dyr i flet, en håndskåret budha på 1,75 cm, kæmpe piedestaler, måger i træ og der kommer mere til.

4. marts 2016

Vi fik pludselig en mail hjemmefra om tsunami varsel i det sydlige Indonesien og det er lige her hvor vi er. De næste par timer gik med at lave flugtplaner fra villaen og følge med på alverdens medier for at se hvad det udviklede sig til. Heldigvis blev det ikke til noget, men vi kunne dagen efter fornemme at der flere steder i Indonesien havde været en stor frygt for at det værste kunne ske. Vores producenter arbejder på livet løs og vi får mange flotte varer leveret til pakkestedet. Se lige de første massive træborde, de er netop færdiglavet. Der er yderligere 7 borde i bestilling og vi glæder os til at se dem. Hvert bord sit specielle udtryk. Håndværk og naturlige former i skøn forening. Igår var der helligdag og der kommer en igen i overmorgen. Så der sker ikke noget hverdag hos producenterne. Vi flytter desuden fra villaen om 4 dage, det er et par uger før den oprindelige plan, men forskellige omstændigheder gør at vi må videre. Huset ligger 1,5 times kørsel fra pakkestedet, det er efterhånden ved at være en lang tur på scooter. Derudover er villaen ved at være ret eksotisk med alverdens “husdyr”, ildelugtende bruse-badevand, to indbrud ved højlys dag mens vi var hjemme og besøg af den lokale mafia. Vi tjekker ud!

2. marts 2016

Nu kommer produkterne ind fra producenterne. Det er spændende at tjekke om de har leveret de ønskede størrelser og i de ønskede farver. Desuden tjekker vi alt træarbejdet for fugtighed. For meget fugtighed i en container og alt kan være ødelagt. Der er to måder at tjekke fugtigheden på, teknisk udstyr, eller fornemmelse. Vi har ved flere lejligheder prøvet at sætte tilliden til teknisk udstyr men det skal man passe på med. Fornemmelse er vores bedste redskab. Vi kender træsorterne og ved hvad de forskellige ting ca. skal veje, ved at løfte produktet har vi hurtigt en fornemmelse af om der er for meget vand i træet. Hvis der er det må det tilbage i tørreovnen og evt. males om. Indtil videre er vi positivt overrasket over kvaliteten. På vores vej møder vi mange stolte håndværkere, det er så skønt at se glæden ved godt håndværk. Mormor og Anita er også med rundt for at se på sagerne, de syntes det hele er fantastisk, imponerende, pragtfuldt og eksotisk.

29. februar 2016

Kulturfroskellen er imponerende. Vi har en meget sød og dygtig producent, han lover desværre af og til for meget. Vi har brugt ham meget og længe og det vil vi fortsætte med. Men vi bliver nogle gange overrasket. Denne gang havde vi et mellemværende der går tre år tilbage, han havde ikke produceret det vi havde bestilt og betalt for, derfor havde vi et tilgodehavende på 35.000.000 rp, og det er mange penge herude. Efter at have bestilt ved ham denne gang og overført 196.000.000 rp gik han straks igang med at lave en flot indkørsel med mønstre og det hele, gårdspladsen fik også en ordentlig tur. Håndværkerne er desuden gået igang med tagrender, nedløb og have anlæg. Vi må se hvad han får lavet for os. Men vi stoler egentligt på ham. Iøvrigt gik hans hus byggeri lidt i stå for et par år siden. Vi købte ikke så meget mere og førstesalen på huset må derfor vente lidt.

27. februar 2016

Et par dage med voldsomt meget kontorarbejde. Cheferne har smidt overtøjet og klør på. Kontoret har ikke aircon og temperaturen runder let 35 grader. Heldigvis er der kun 15 meter hen til poolen. Vi har desuden fået solgt nogle store flotte massive plankeborde. Vi havde egentlig fundet den helt ideelle træstamme, se tidligere i dagbogen. Den var desværre solgt og vi måtte på jagt efter noget andet. Vi endte med at købe 8 borde, tre forskellige steder. Det sidste sted skulle vi lige handle lidt hen over bordet med et stykke kridt. Bordet skulle også justeres ift. kundens ønsker. På bordet kan I se, med kridt, hvordan bordet skal laves og hvad prisen er, hvornår det skal leveres og hvor. Så er vi blevet bestjålet, det betyder egentligt at vores illusion er brast lidt, ihvertfald for et par dage. Vi har altid oplevet tryghed og sikkerhed herude. Men vi har haft to indbrud i villaen, endda mens vi har været hjemme. Først kunne vi ikke finde Anitas telefon og taske, da så Jannes pung forsvandt mens hun var på toilettet og Mille lå ved poolen med høretelefoner på blev vi noget rystet. Nu låser vi døren også selvom vi er hjemme. Så gik der lige nogle timer på den lokale politistation. Det hele gik lidt trægt indtil der blev enighed om at lidt penge skulle skifte hænder. Iøvrigt har de en del korruption herude, men det har været meget værrer for år tilbage. De roser meget den nye præsident for at bekæmpe korruptionen. Men en lille skilling skal de have.

25. februar 2016

Afskibningsplanerne er ændret totalt. Efter vores besøg hos leverandørerne har vi konstateret at kun to er færdige efter aftale. Vi skulle nu have samlet ca. 60 m3 på vores pakkelager d. 25 februar, der står 4 m3. Containeren der er bestilt rummer 75 m3, så der er lang vej. Først fik regnen skylden, men når de er helt ærlige, så er det helligdagene der har overrasket dem, typisk Bali, de har disse helligdage samme tid hvert år. Vi syntes heldigvis stadig det er hyggeligt at ceremonier vinder over aftaler. Vi må imidlertidigt omorganiserer hele forsendelsesforløbet, der kommer nemlig en helligdag igen d. 9 marts(silent day), der betyder 3 dage uden arbejde, hvilket indebærer at vi ikke kan nå closure date for forsendelse af 40 foods high cube containere fra Benoa havn på Bali til Surabaya på Java. Så kan vi først afskibe efter den 22 marts. Dette betyder at vi istedet trucker varerne over land til Surabaya og fylder den første container på denne måde. Ellers er de varer vi ser hos producenterne meget fine. Vores Buddha mand har fået malet alle 180 buddhaer i den rigtige farve hvid. Derudover er vi meget facineret over hvordan de får guldbelagt figurerne. De smører lim på med en pensel og venter nogle minutter, herefter har de noget plasticfilm, med guldfarve på den ene side, der presses ned på den halvtørre lim. Resultatet er imponerende flot og vi ved nu, at det er ikke alt der skinner der er guld.

23. februar 2016

Nu har vi været her så længe, at vi skal have forlænget vores visa. Det er en tidskrævende proces, hvor vi løber fra Herodes til pilatus og rundt til sytten forskellige skranker, og de stempler og de stempler. Set med en vesterlændings øjne virker det meget ineffektivt og kræver meget tålmodighed – men de har stort set heller ingen arbejdsløshed her på Bali, for der er så mange jobfunktioner, der skal udfyldes. Fra regeringens side er det bestemt, at man kun må udføre det arbejde, man er ansat til, og det kan fx være, at du kun sælger mærkater, der skal i et visum, og så er det en anden, der skal sætte det ind og underskrive det! Vi skal afsted fire dage, så vi væbner os med tålmodighed – Ayu, som leder DSVs kontor her på Bali, har været en uvurderlig hjælp.Vi har været rundt og tjekke op på produktionen, og vi hører fra de fleste producenter, at på grund af den megen regn, kan de ikke overholde den aftalte leveringsdato, for selvom de har ovne at tørre træet i, er det ikke nok – solen skal hjælpe til. Det er fint, at vi er i kontakt med dem, for vi har tidligere oplevet, at hvis vi ikke tjekker op, så fyldes containeren med varer, som ikke er helt gennemtørre, og så gror der simpelthen mug frem, mens containeren er undervejs. Og det er meget vanskeligt og omkostningsfyldt – til tider umuligt – at fjerne i Danmark. Den længere produktionstid bevirker, at vi nu skal bruge en del tid på omorganiseringer i forhold til pakning og afskibning af containere, indsamling hos de forskellige producenter m.m. – men sådan er det, når vejret har så stor indflydelse på varernes kvalitet. Til gengæld er vi rigtigt glade for, at mormor og Anita er kommet og skal være hos os i 14 dage, for så kan Mille være sammen med dem, når vi skal besøge producenterne. Så spændende er det heller ikke for en pige på 14 år at besøge producenter igen og igen – især ikke når alternativet er at blive forkælet af mormor og Anita 🙂

21. februar 2016

I dag har været en vemodig dag, tre af vores bedste “medarbejderer” er taget hjem til Danmark for at passe vigtigere ting. Peter, vores praktikant og svigersøn, skal hjem og skrive afsluttende opgave på handelsskolen om projekt Firstbuyers. Vi glæder os til at se problemformuleringen og konklusionen på opgaven. Men verden er vanvittigt lille, han laver det samme arbejde for Firstbuyers, bare fra Danmark. Herudefra smider vi alle informationer med priser, leverandører, størrelser og billeder i en mappe og uploader det i skyen(drop box). Så bearbejder han tingene og holder facebook og hjemmeside up to date. Stine, vores ældste datter, skal hjem og passe sit studie på Århus Lærersemenarium. Her mister vi en super billedbeskærer og Danmarks bruneste storesøster. Peter og Stine har været med i 7 uger. Så skal Christian hjem igen efter 8 dage herude, kort men afsindigt godt. Som forælder kommer man hurtigt til at savne sine børn, når man har været så tæt sammen i så lang tid. Vi må videre og en god måde at komme det på, er at tage ud til en producent og bestille noget, det giver energi. Vi oplevede verdens gladeste mand, da vi bestilte et anseligt antal stenkrukker ved en af vores gamle leverandører. Vi har ikke bestilt ved ham i 4 år. Produkterne er super gode, men de er vanvittigt tunge at arbejde med, krukkerne vejer op til 80 kg. Derfor besluttede vi for 4 år siden, at det var for hårdt at importerer. Vi er jo ikke unge mere. Peter syntes dog,vi måtte have stenkrukkerne med i Firstbuyers, så det gjorde vi. Krukkerne er nu en vores mest solgte var, så han må jo have næse for, hvad der er godt. Af mangel på afskedsbilleder ser i nedenfor en super glad stenkrukke producent og hans medarbejdere.

19. februar 2016

Bounty uden mytteri. Vi har ganske enkelt fundet Balis bedste bounty strand, med havskildpadder, rokker, delfiner og en enkelt haj. Vi har snorklet og dykket her nogle gange og stedet byder på alt. Derfor har vi lejet en bil og desserterer for en dag, til den stadig relativ uopdaget strand. Her forkæler vi os selv, med kaffe, te, mie goreng, Bintang beer, massage, kokusnødder, smooties, fiskeretter og verdens bedste hjemmelavede forårsruller med kyllling. Uhørt luksus til meget små penge. Derudover har vi stranden næsten for os selv. Hudfarverne kan godt snyde lidt med alt det lys, men vi er blevet ret brune. Nedenfor ses Stine, Mille og Christian. Christian har været her en uge, de andre 7 uger.

18. februar 2016

Imens vi venter på producenterne og ceremonierne slapper vi lidt af. Vi bor ca. 500 meter fra Sanur beach. De første 3 uger vi har boet her har det mest stået på arbejde og regnvejr. De seneste par dage har vi været på stranden for at spise, få en is eller bare gå en tur. Vores første oplevelse var ikke så god efter alt det regn. Vandet var uklart og stranden fyldt med plastic. MEN nu er det den mest vidunderlige strand med krystalklart vand og en ren og dejlig strand. Vi spiser ofte morgenmaden her. Vores foretrukne retter er youghurt smootie med mûsli og frisk frugt som banan, mango, dragefrugt, papaya eller vandmelon samt egg benedict, en forrygende ret med æg, brød, bacon og hollandaise sauce(se billedet). Efter morgenmaden tager vi lige en dukkert og snakker lidt forretning.

17. februar 2016

Vi har nogle lange dage. Tidligt op om morgenen og rundt til producenterne for at tjekke produktionen. Er træet tørt nok, er farverne de rigtige og tillægsordrer. En dag starter typisk kl. 7.00, så er det op på scooteren og afsted. Det tager over en time at nå til den første producent og det samme hjem når vi har besøgt den sidste. Vi har nu kørt over 2500 km tilsammen på scooter. Men det er nødvendigt, igår var der en prodecent der var startet på at male nogle ænder inden træet var tørt. Hvis vi først havde opdaget det i Danmark ville ænderne være ubrugelige. En anden producent havde malet adskillige buddha figurer i en forkert farve hvid, det var også en ommer. Desværre var der en maler der lige skulle have en ordentlig skideballe, ejeren af stedet var IKKE balineser. Her måtte vi lige forsøge at sige at alt det andet var meget flottere end vi havde forventet. I øvrigt er vores første spørgsmål altid om folk er fra Bali, for så er vi i sikre hænder. Den pågældende producent har vi brugt i mange år og han laver ekstraoridinære gode produkter, så ham fastholder vi, selvom han ikke er balineser og giver voksne skideballer. Derudover finder vi nye spændende ting. Senest er det en super god leverandør af bronchefigurer, lige nu arbejder han på at lave forskellige varerprøver og de ser fantastiske ud. Se lige nedenfor, er de ikke bare søde. Tre buddha børn med temaet ikke se, ikke høre, ikke tale. De er dog et standard produkt, dem har vi allerede sat i produktion. Vi kan ikke nå at få flere nye produkter ind i shoppen, men bronche figurererne kan købes på lagersalget ti lmaj. Blandt yderligere bronche nyheder er “fat lady making yoga” og ballerina.

15. februar 2016

Det er en fornøjelse at se og høre om hvordan man genanvender og udnytter råvarerne på bedst mulig måde. Vi sælger selv nogle møbler der er lavet af 30 – 40 år gamle udtjente balinesiske udriggerkanoer. Ligeledes er træbunden fra gamle pick up biler genanvendt i meget møbelproduktion. I takt med at man bygger nye huse herude genanvender man det teak husene blev bygget med for 50 år siden, der bliver typisk lavet havemøbler af dette. Vi har også glas på trærødder. Trærødderne er typisk fra moderplanten til vanilje træer. De er også begyndt at genanvende kæmpe trærødder fra træer der blev fældet for 20 – 40 år siden og hvor roden er blevet i jorden til nu. Sådan kunne vi blive ved. Senest fik vi historien på de ekstremt populære ænder i træ. For ca. 200 år siden begyndte man på Java at skære ænder af roden fra bambustræet. Der var så mange af disse rødder at man ikke vidste hvad man skulle gøre ved dem, dengang som nuer det lettere at bruge kokusnøddeskaller som brænde. Se på billedet nedenfor: Det er naturen der har bestemt at det netop er en and der kommer ud af roden. De føste over 100 år var de ænder man lavede rusikke og lådne, som på billedet nedenfor, men for ca. 40 år siden begyndte man at lave fine og glatte overflader. De sidste ca. 15 år er farver, støvler, ski, temaer og hatte blevet en del af andens historie. Vi er netop ved at få lavet en and med studenterhue og vi glæder os vildt til at se vareprøven. Derudover bliver den næste and måske med sut. Den seneste vil lavede var en konfirmAND. Har du ideer til ANDre ænder så mail til info@firstbuyers.dk

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. februar 2016

Vi har været ude at besøge Ayu, som styrer DSVs balinesiske afdeling. Normalt står hun for at indsamle, pakke og fylde varer i containeren, men det vil vi gerne selv gøre denne gang, og hun har givet os mange gode råd, så varerne kommer så sikkert hjem som muligt. Der er flere ting, man skal tænke over, når mange varer lukkes inde i en container i op til seks uger, produkterne skal være helt tørre for at undgå mug, som kan ødelægge en hel sending, og en anden vigtig ting er, at hvis ikke containeren gasses inden afgang, kan man risikere uønskede insekter ombord. Mille, Stine og Janne har været på balinesisk madlavningskursus, det var en helt igennem fantastisk oplevelse, hvor vi lærte at lave seks forskellige traditionelle retter: Ayam satay (kyllingespyd med peanutsauce), Ikan pepes (tunkød dampet og stegt i bananblade med citronbasilikum, ingefær og en masse andre krydderier), Lawar Ayam (en slags bønnesalat med hakket kylling og ristet kokos), Mie goreng (nudler med grøntsager og kyllingestykker), Beef rendang (oksekød kogt i kokosmælk med små kartofler, revet kokos, lime og et hav af krydderier) og til dessert Pisang rai (små søde bananer dyppet og kogt i rismelsdej, drysset med revet kokos og hertil indkogt sirup med et eller andet blad i). Det var en på mange måder berigende oplevelse, og vi har allerede besluttet, at vi gerne vil på et udvidet kursus, så vi kan lære at lave flere af de fantastisk velsmagende balinesiske retter.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. februar 2016

Sent igår hentede vi Christian i lufthavnen. Han har passet skolen indtil nu. Han skulle lige vises rundt i lokalmiljøet. Så en tur på scooter endte med at vi spiste frokost på Sanur beach. Solen kom frem i løbet af dagen og vi tilbragte de fleste timer ved poolen med at høre historier hjemmefra. Vi har brugt de sidste par dage på at forberede pakningen af den første container. Hvad skal med først og hvordan pakker vi. Fragten udgør en meget stor del af varens samlede pris, så nøglen til billige varer handler meget om at pakke containeren korrekt. Vores filosofi er at det er bedre at presse containeren end at presse producenten. Vi regner med at der er ca. 7.000 enheder i den første container. Vi sluttede dagen af med mad på vores foretrukne spisested, det lokale madmarked. Her er der 25 – 30 forskellige boder med lokale retter. Man sætter sig bare ved et bord, bestiller lidt mad og vandrer ellers rundt blandt de andre boder og bestiller, kylling, fisk, ris, pasta, spinatbrød, forårsruller, donuts, nutella brød, supper, smooties og meget mere. Alt sammen 100 % lokalt. 7 personer spiser og drikker for ca. 120 kr. TILSAMMEN!

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. februar 2016

Galungang er en højtid hvor man dekorerer en lang bambusstang der bøjer i den ene ende, så holder man højtiden og alle holder fri i 3 dage, dog er restauranter og lignende delvist åbent. Producenterne og hele deres familie holder absolut fri. Det hele starter med at man i gadebilledet ser adskillige motorcykler køre rundt med bambusstænger på 12-14 meter i længden. Førstegang man møder sådan en, der kommer ud fra en sidegade, tænker man, det går galt. Nu bliver der lige pløjet en række turister eller en salgsbod. Men de navigerer fantastisk rundt med størrelsen. Herude virker det til at der ingen færdselsregler er, ud over at man kører i den ”forkerte side”. Det man så oplever er en fantastisk opmærksomhed og tolerance fra alle trafikanter og trafikken afvikles forbavsende godt ift. det kaos man umiddelbart oplever. Den opfattelse man får af vores danske måde at køre bil på, er at alle de regler vi har, bevirker at vi bliver mere uopmærksomme på hvad der egentlig sker i trafikken og vi er ufleksible. Eksempelvis tror jeg vi er verdens dårligste nation til flettereglen, alle vil først og der bliver kø. Det geniale i flettereglen sættes derfor ud af spil. Herude er alt trafik en stor fletning mellem medkørende og modkørende. Motorcykler må de fleste steder gerne køre i modsatte side, de steder de ikke må, gør de det alligevel. Spøgelsesbilist findes ikke herude, det er bare en trafikant der har fundet en smutvej. Helligdagene er for de flestes gået med at tage PADI dykkerkursus eller udvide eksisterende dykkercertifikater. Det har være en enestående oplevelse at tage kurset på Crystal Divers i Sanur. Pigerne sluttede af med at dykke ved USS Liberty på 18 meters dybde. Skibet blev torpederet og sejlet på grund i 1942. Et vulkanudbrud i 1963 skubbede skibet tilbage i havet hvor det ligger endnu. Fyldt med koraller og masser af fisk omkring. I øvrigt oplevede vi et jordskælv igår. Epicentret målte 4,5 på Richter skalaen. En meget underlig oplevelse. De fleste troede et øjeblik at de havde dykkersyge.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. februar 2016

Man kan egentligt undre sig over hvor meget de kan lave med kun ganske få værktøjer. Det er virkelig arbejdskraften der gør forskellen herude. Det er ikke en, eller få, der gør en ordentlig indsats, men rigtigt mange der arbejder målrettet og får passet arbejdet ind i alle deres ceremonier. Vi har spurgt de lokale hvor stor arbejdsløsheden er. Det er egentligt ikke noget de kender til, alle laver noget, mere eller mindre. Vi oplever at der kan være op til 4 personer til at betjene et kasseapparat, uden der rigtigt er kunder i butikken. Jeg har lige taget et billede af værktøjskassen ved en af vore producenter. Den vidner om at det ikke er teknologien der fylder en container. Derudover har vi fået en masse ideer, vi arbejder på en pop up butik i Århus til jul, så arbejder vi på forskellige stativer og displays til markeder og lagersalg samt nogle klodser med tekst på alle sider. Det med klodserne er Jannes ide. Det har været sjovt at finde ord der passer sammen og få det til at indgå i en samlet tekstløsning på fire sider af klodserne. I dag har vi været ved tre producenter for at hente varerprøver, efter aftale. Men alle har travlt med at gøre klar til Galungan, der er en højtid, der minder om vores jul. Ceromonier vinder altid over aftaler herude, herligt. Vi tager derfor lige et dykkerkursus i mellemtiden.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. februar 2016

Nu er det gode vejr kommet igen, dog med lidt skyer på himlen og en lille ubetydelig byge i ny og næ. Poolmanden har lige været og tømme poolen for det overskydende vand. Vandstanden i poolen steg med 120 mm indenfor 12 timer. Vi laver rigtige mange kalkulationer på hvor mange kubikmeter vores varer fylder i containeren. Derfor måtte vi lige regne på hvor mange kubikmeter vand der blev tømt ud af poolen. Det blev til 2500 liter vand på 21 m2. Så prøvede vi lige at regne på hvor meget det faldt på grunden, det blev 60.000 liter osv. Alle disse udregninger gik over i bugetter, avancer, omkostninger etc. Peter vores praktikant fra handelsskolen spurgte hvad vores bugetter var, og vi måtte sige at bugetter laver vi i januar, gældende for det år der lige er gået, og de passer altid. Da Janne og jeg startede vores restaurant i 1995 havde vi lavet alverdens bugetter, estimater og kalkulationer. Det var kun omsætningen der nogenlunde passede. Lønprocent, bruttoavance og øvrige driftsomkostninger passede ikke. Det lærte vi meget af. I de år hvor vi drev et A/S gav vore bugetmæssige tilgang til at drive virksomhed lidt udfordringer ift. revisoren, men det gik. Vi har nu lavet regnskab for det næste år. Tallene fremgår af billederne nedenfor. Bemærk at tallene er fortrolige. Vores konkurrenter skulle nødigt se dem.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. februar 2016

Så kom regnen for alvor. Vi havde den opfattelse at det regn der er kommet og gået de sidste dage nok var regntiden. Men nu ved vi bedre, det var nærmest kun byger. I dag står det ned i tove, inden middag løb poolen over sine bredder, det var de første godt 50 mm. Strømmen gik med et smæld og et lysglimt. Senere kunne vi se havefliserne adskillige centimeter under vandspejlet. Vi gik ud for at købe noget morgenmad og oplevede bare vand, vand og atter vand. Vel hjemme igen fik vi styr på strømmen og kunne lige hold gang i internettet og et par lamper. Det blev til arbejde og hjemmebag i gasovn. Vores ærgerelse over alt de regn er vendt til en facination, af de enorme mængder vand der kommer ned. Og det bliver bare ved…. Aftensmaden blivere vist Mc Donalds delivery 24/7.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. februar 2016

Vi er nu begyndt at sætte ordrerne i produktion. Den første container er fyldt og med lidt held kan vi få den afsted ca. 1 marts. I den container vil der være mange forskellige produkter. Når vi laver ordrer og siger det skal være færdigt 1. marts, er det helt fint for producenterne, når vi så kommer dager efter med depositummet har de alverdens gode forklarinnger på hvorfor de kun kan have det halve færdigt. Ok det har vi prøvet før så det lever vi med. Da vi startede med at importerer for over 15 år siden pressede vi ofte leverandørene til at være færdige til tiden. Det gør vi ikke mere, kvaliteten bliver nemlig derefter. Noget andet er at vi skal hele tiden have ceremonierne for øje. F.eks. vil der fra 8-11 februar være cereomoni. I den periode bliver der ikke lavet noget. Så er der også lige det, at alle containererne, går via Surabaya på Java, her har vi Ramadanen at navigerer udenom. Vi havde hørt at der var et vandfald nogle kilometer fra en af vores producenter, der måtte vi lige hen. Det var ganske enkelt imponerende. Vi stod og betragtede vandfaldet for enden af slugten og måtte derned, vi blev nærmest suget derned. I øvrigt endnu et billede af en der insisterede på at være med på billlederne. Se hans udtryk, billedet taler for sig selv.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

30. januar 2016

For et par år siden købte vi de første ænder i træ i natur-look. Vi så dengang nogle med farverige gummistøvler, sko eller hatte på, men kvaliteten af maling og finish var dårlig – og vi tænkte også, at det kunne da ikke være trendy med ænder med gummistøvler. Nu er vi helt og aldeles pjattede med dem i alle mulige afskygninger  Vi bruger dog mange kræfter på at få det helt rigtige look frem, for producenternes opfattelse af hvilke farver og designs der er pæne, er meget forskelligt fra vores. En anden tidsrøver er, at når vi bestiller en vareprøve og får at vide, at den er klar om fem dage, så kan man aldrig være sikker på, at den så er det – som oftest går der yderligere tre-fire dage. Tidsaftaler er generelt en relativ størrelse her på øen, og vi er ved at vænne os til det, så vi har opfundet begrebet ”Bali-time”. To gange har vi i øvrigt også oplevet, at en af vores vareprøver eller en vare, vi har købt og får opbevaret, er blevet solgt til en anden kunde, der lige kom forbi og så gerne ville have den! Nedenfor har Janne overtaget produktudviklingen. Det gælder om at blande den rigtige farve og sætte prikkerne nøjagtigt. Herefter sættes ænderne i produktion. Billedet af de to rapænder sammen med ænder i træ er til ære for fotografen. Vi er blevet en stor flok. Kit og Christian er med på tur. Kit er det kreative pust. Christian er tømmermester fra Hørning, han udvælger de helt rigtige træstammer til vores borde.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. januar 2016

Så kom dagen, hvor jeg endelig skulle ud at købe teakborde. Egentligt er det hårdttræ, der hedder Suar, som vokser lidt hurtigere end teak, og er godkendt til at blive fældet. Suar er i familie med teak, og ligheden er slående, både når det gælder udseende, vægt og årestruktur. Det har altid været en af mine lidenskaber, store massive borde i teak. Efter en times kørsel af ufremkommelige veje, nåede vi endelig til “savværket”. Det var et stort tag-selv-bord af ubehandlede træstammer – ”Det skal bygges væk”, tænkte jeg. Udvælgelsen foregik, ved at man beskrev, hvad der ca. skulle bruges, og så anviste de en stamme. Hvis man lige ville have en lidt anden nuance, omkreds, årerstruktur eller andet, så anviste de en anden træstamme. Sådan gik der en timestid, og jeg fandt nøjagtigt den stamme, jeg måtte have. Der var selvfølgelig rabat, når man købte hele stammen. 25.000.000 rp var prisen. Så gjalt det om at få skåret en skive og lavet en sample (vareprøve). Da træet skulle skæres blev stilheden i junglen brudt. De startede en 6 cylindre ældgammel lastbilmotor næste uden udstødningsrør, den drev rundsaven, med kileremstræk. Imponerende maskinpark.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

26. januar 2016

Tiderne skifter. I starten, når vi besøgte producenterne, var de lidt skeptiske, når vi ledte efter lokationer, hvor vi kunne tage billeder af deres produkter. Sådan er det ikke mere. Nu spørger de, om vi vil fotograferer deres børn eller om de selv må komme med på billedet. Selv hunden, der i starten gøede ad os, vil med på billederne nu. Gyngestolen kommer ind på hjemmesiden senere, uden hund. Når vi kører rundt i området, er folk begyndt at hilse på os, selv når de overhaler på motorcykler, får vi et kæmpe vink og smil. Der skal ikke meget til, før de smiler over hele hovedet, og det smitter.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

24. januar 2016

Vi får mere og mere travlt. Masser af besøg hos producenter og masser af kørsel. Det kræver sin mand og kvinde, derfor skal der tankes op:-) Se lige billede af en typisk tankstation nedenfor. Vi har i dag bla. været hos en producent, der laver teakborde i et stykke træ og med tykkelser på op til 10 cm. Bordene kan vi få skåret i ønskede størrelser op til 4,5 meter i længden og 95 cm i bredden, så vejer bordpladen også op til 400 kg. Vi har tidligere solgt borde som disse med succes i Danmark. Der kommer teakborde ind på hjemmesiden om en lille uges tid. Så vær klar hvis det har interesse, alle borde er unikke. TAK FOR INTERESSEN OG KØBENE, vi må virkelig sige, at interessen er overvældende for vores projekt, der går pænt med ordrer ind i shoppen, og i går var vi to mand ved computerne for at besvare mails, guide i køb og give informationer vedrørende fragt og lagersalg. Vi havde ca. 175 henvendelser i går, hvoraf de fleste, købte i shoppen eller tilmeldte sig vores App og hjemmeside. HUSK: Til alle der ikke køber bliver der lagersalg når containeren kommer hjem, dog bliver priserne lidt højere. Husk at gå ind på hjemmesiden og se mere om Gratis gave.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

22. januar 2016

Så kom regnen. Vi var kørt til Sebatu på motorcykel, en lille landsby, hvor vi har en producent. Han er en af vores første producenter, og samarbejdet går tilbage til 2003. Da vi sad og tegnede nye modeller, brød regn og torden ud i lys luge. Sikke en larm, med massiv regn på bliktage samt torden og lyn mellem de dybe kløfter. Efter et par timer måtte vi hjem, og det blev en ekstrem våd tur. Med en fart på kun 20 – 30 km/t ned ad regnvåde bjergveje, flere steder krydsede mindre floder vejen, blev vi gennemblødte og kolde. Vi måtte stoppe og købe regnslag, kun for at holde varmen, vi kunne ikke blive mere våde. På vejen gjorde vi holdt ved en lille restaurent, kaldet Warung herude. Her nød vi udsigten over rismarkerne og forstod, hvorfor stedet er så frodigt og ideelt til dyrkning af ris. De høster risene op til fire gange om året. Turen hjem var på 38 km og tog 3 timer. Efter 21 dage på Bali har vi tilsammen tilbagelagt ca. 800 km på motorcykel/scooter og ca. 300 km i bil for at finde produkter og besøge producenter. Ofte er scooteren hurtigere end bilen,men gennemsnitsfarten kommer aldrig over 40 km/t.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

20. januar 2016

Vi er nu flyttet i vores villa, hvor vi prøver at få en dagligdag til at fungere. Vi er begyndt at lave vores mad selv men har hurtigt fundet ud af, at det er varmt, ubekvemt og med masser af opvask – og myrer og andre eksotiske dyr i køkkenet!!! (store mus bl.a.). Desuden kan vi simpelthen ikke lave maden selv til de priser, vi giver i de lokale køkkener. Vi får endda “take away” bragt til døren, hvis vi ønsker det. Janne blev dog fristet af nogle friske tunbøffer hos “fiskehandleren” i det lokale supermarked. Sikke en oplevelse, det tror jeg ikke nogen af os nogensinde har smagt magen til. Vi fik hver en 200 gram tunbøf til ca. 15 kr. Hvad vi ikke havde regnet med, var at vi nærmest fik et proteinchok og ikke var sultne i et helt døgn efter. Herude er der generelt ikke meget kød i retterne, og vi taber os på den gode måde – vel at mærke hvis vi ikke forfalder til chips, is m.m. Tankevækkende ift. vores hjemlige kost. Arbejdstiden bruges på at lægge produkter på hjemmesiden samt tage hul på Instagraam, facebook, nyhedsmail og push på appen. Vi må sande igen og igen, at www på Bali står for World Wide Waiting 🙂

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. januar 2016

Har for første gang, siden vi kom til Bali, holdt fri i dag, og vi fandt den mest fantastiske lille bugt med en skøn strand med hvidt sand og krystalklart vand. Der var kæmpebølger om formiddagen, som vi boltrede os i, og hen på eftermiddagen stilnede de af – og så så vi pludseligt en havskildpadde kun 20 meter ude! Peter fór ud i vandet med snorkeludstyret, og det lykkedes ham at komme til at svømme lige over den i et stykke tid. Senere kom også Janne og Mille til det – det er altså en storslået oplevelse! Vi er i skrivende stund lige kommet hjem, meget meget glade, meget meget trætte – og meget meget forbrændte allesammen på trods af solcreme. Vi sluttede dagen af med at køre på det lokale marked og købe aftensmad “take away”. Forårsruller, bønnesalat, pastaretter, risretter, pulled kylling, søde kartofler, kyllinge spyd med peanut smør, spejlæg og noget vi ikke ved hvad er. Vi anrettede en overdådig buffet til 125.000( ca. 65 dkk) Indonesiske rupee for 6 personer.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

16. januar 2016

I dag har vi fejret Amalies fødselsdag, hun fyldte 22 år, og vi fik hjemmebagte boller (tørgær), og æg & bacon. Hun fik 1. 400.000 i fødselsdagsgave ….. i den lokale valuta. I onsdags flyttede vi fra Ubud ned til Sanur, hvor vi har lejet en villa de næste otte uger. Det er en fin lille villa med pool – og det er et must med en pool, for her er virkeligt meget meget varmt! Selv de lokale synes, der er meget varmt, og de er kede af, at der ikke er kommet mere regn, da vi jo er i regntiden, og de mener, at det skyldes den globale opvarmning. Vi kan dog se, at der er sne og kulde i Danmark, så vi må ikke klage. I går blev der omdelt flyers om Firstbuyers til 15.000 husstande I Danmark, det bliver spændende, om der kommer aktivitet på app´en og hjemmesiden. Peter og Lasse har i hvert fald knoklet for at få de sidste teknikaliteter på plads – men der er altid plads til forbedringer! Bombningerne i Jakarta har vi selvfølgelig mærket meget her på Bali, militærkøretøjer og politi fyldte pludseligt i gadebilledet i torsdags, men de er væk igen.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. januar 2016

Efter 9 dages intense anstrengelser for at finde nye produkter og besøg hos adskillige producenter, mange af dem gamle kendinge, har vi efterhånden samlet mange produkter ind med billeder, tekst, priser, kubikmeter og leverandører. Det betyder at der bliver mere og mere “kontorarbejde”. Billederne skal beskæres og lægges ind på hjemmesiden og der skal laves beskrivelser, mængde rabatter etc. Kontoret åbner kl 9.00 ved poolen, her er nettet bedst om morgenen. Normalt står www for World Wide Web. på Bali står det for World Wide Waiting og ja nettet er yderst langsomt. Når vi sidder på kontoret om morgenen kommer der af og til en doven abe og drikker af poolen. Om eftermiddagen flytter vi kontoret til morgenmads restaurenten her er nettet bedst om eftermiddagen og vi kan få serveret en Bintang – Balinesisk øl. Bintang betyder stjerne så måske….

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. januar 2016

Vi faldt pladask for disse telefonbokse/vitrineskabe, men vi kunne simpelthen ikke komme til at tage nogle ordentlige billeder i den butik, hvor de stod sammen med andre spændende ting, fx en slagterblok, en barstol m.m. Da der “kun” var ca. 300 meter til en god foto-lokation, så bar vi alle møblerne op og fotograferede dem der. Men 300 m er langt at bære møbler i 30 graders varme, og det er vist heller ikke set mange gange før i gadebilledet – der blev smilet og taget mange billeder af os 🙂 En anden sjov oplevelse: Peter, vores svigersøn, fik forleden en henvendelse fra en tidligere klassekammerat, der via Facebook kunne se, at han var med Firstbuyers på Bali. Klassekammeraten havde for et halvt år siden mistet sin iPhone på Bali og havde låst den med en kode, så man kunne kontakte ham, hvis man fandt telefonen, hvilket en balineser havde gjort. Balineseren kørte på scooter fra Kuta til Ubud – en tur på cirka en time – og afleverede Iphonen og da Peter takkede ham og ville betale for benzinen, blev det afvist prompte, og så kørte han ellers igen. Det siger lidt om mentaliteten her på øen.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. januar 2016

Vi bor lige over for Monkey forest i Ubud, så der er mange aber. I går morges tidligt sad jeg og arbejdede udenfor, og en mindre flok aber kom forbi og sad og puslede og legede – rigtigt hyggeligt. Pludseligt hoppede en af dem op på bordet, viste tænder og ville tage mine ting! Jeg fik grabset min Ipad og Iphone til mig, men så lappede aben mig en over armen og nåede at stjæle min lommeregner! Så skal jeg ellers love for, at der kom personale løbende med pinde og ville fange den, men da lommeregneren har en værdi af 25 kr., prøvede jeg at dysse det lidt ned – det var faktisk lidt komisk, at der sad en abe oppe på taget og gnavede i en lyseblå plastiklommeregner, mens fem-seks mand prøvede at fange den – samtidig med at resten af abeflokken også gerne ville have fingre i den. Da vi en halv time senere sidder og spiser morgenmad, kommer en mand fra personalet – i uniform, med en lang stav i hånden og meget svedende og forpustet– hen og afleverer en godt gennembidt lyseblå plastiklommeregner! Det var simpelthen fantastisk at se hans stolte ansigtsudtryk, da han overrakte mig ”trofæet”. Og lommeregneren virker!!!

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. januar 2016

Der er gang i den med at finde varer, for når vi splitter op, går det lidt hurtigere med at beslutte sig og få taget billeder. Vi har siden sidst fundet ænder, gyngeheste, katte og andre dyr, træskilte, buddhamasker og -skulpturer, stenfigurer til have, møbler af teak sat sammen med genbrugstræ fra gamle balinesiske både og så har vi fået en rigtig interessant kontakt. En englænder, der bor her på Bali, som selv designer og producerer møbler, der henvender sig til det europæiske marked. Vi faldt over ham, da varerne i hans lille bitte butik var knapt så etniske, som mange andre møbler vi ser her. Med etnisk mener jeg fyldt med udskæringer af guder, dyr, blomster, fugle, dyr etc. Det er kunstfærdigt udført og er virkeligt flot – når man ser det under disse himmelstrøg, men vil nok ikke passe så godt ind i nordiske hjem. Vi skal mødes med englænderen, når han er tilbage fra Java, det bliver spændende. Når vi kommer ud til producenter, finder vi ofte ting, der lige skal ændres lidt i forhold til farver og design, så vi har mange vareprøver i gang rundt omkring. Vi kan godt mærke, at krisen har betydet meget for Bali, f.eks. er der ikke så mange, der arbejder med træ-produktion mere, for da ordrerne udeblev, fandt de andre erhverv at beskæftige sig indenfor. Derfor tager al produktion længere tid, da der er færre hænder, så det skal vi være meget opmærksomme på. På den tekniske side arbejder vi med at oprette varer, lægge priser ind, samkøring med app’ en m.m. Det går rigtigt godt fremad, men pga. tidsforskellen kan vi ikke altid få support, når vi har mest brug for det, men det er jo svært at gøre noget ved 🙂 Nogle af os er mere plaget af jet-lag end andre, f.eks. er klokken i skrivende stund 3:15 Bali-tid!

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. januar 2016

Vi ankom i forgårs til Ubud sent på natten efter 25 timers rejse – herunder nytårsaften, der blev fejret med flymad og turbulens 36.000 fod over Tyrkiet. I går gik med at overvinde jetlag, få provianteret og leje scootere. I dag har vi så endeligt været ude og besøge de første producenter, og det vi kom til at være mest optaget af, er hvordan vi skal tage billeder af produkterne: Skal baggrunden være det hvide stof, vi har medbragt hjemmefra til formålet, da det vil skabe ensartethed og “ro”? Eller skal produkterne præsenteres i deres oprindelige miljø ved producenten, så det unikke træder mere frem? Foreløbigt er vi landet på sidstnævnte, da det stemmer mere overens med hele konceptet om, at varerne kommer direkte fra producenten. Det prøver vi i første omgang, så må vi se, om det virker efter hensigten, eller om det bliver for rodet. Sådan er det, når man kaster sig ud i noget nyt, man har en masse spændende spørgsmål og ikke alle svarene på forhånd 🙂 En anden udfordring er, at når man er seks personer, der har hver sin smag, kan det være svært at finde ud af, hvilke produkter, der er hot eller not, så i morgen har vi besluttet at splitte op i mindre grupper for at udnytte tiden bedre.

Vi tager til Bali d. 31. december 2015 ! Skal du have noget med hjem??

Depot og Opbevaring

Se mere klik her Sommergaver.dk
Chokoladegaver KLIK HER
Chokolade-Engros KLIK HER
Bkind.dk KLIK HER
Bymunkskov.dk KLIK HER
Erhvervsejendomme-Odder.dk KLIK HER
Firstbuyers.dk KLIK HER
Hæklet.dk KLIK HER
Kontor-Udlejning-Odder.dk KLIK HER
Kalendergaver-Firmajulegaver.dk KLIK HER
Kalendersække.dk KLIK HER‘
Poolhus-Udlejning.dk KLIK HER
Ølgaver.dk KLIK HER

Depot og Opbevaring KLIK HER

Google Hjælp KLIK HER